fbpx

Workshops og aktiviteter

Tilføj læring og kreativ udforskning til din dag på Strik i Danmarks Hjerte. Deltag i en workshop med én af vores dygtige undervisere, der hver især har nogle spændende og sjove teknikker, tips og meget mere inden for strik, garn osv.

Nogle aktiviter kræver tilmelding. Nogle aktiviteter har begrænset antal deltagere. Pladser tilgængelige så længe lager haves.

Siden opdateres løbende.

Plantefarvet totebag – med Plantefarveren, Lotte Denckert

Kom og farv din egen mulepose med plantefarver.

Kom forbi og oplev plantefarverens magiske bejdse in action når bejdsetrykket former sig for øjenene af dig nede i gryden.

Plantefarveren har udviklet sin egen bejdse og metode til at trykke på stof med en næsten usynlig bejdse, når stoffet med tryk på lægges i farvebadet kommer trykket frem. Du kan vælge mellem flere forskellige tryk og farver. 

Så kom forbi og prøv det selv og få en snak om plantefarvning. 

Foregår i gården (udendørs) kl. 11-12.

Strømpeworkshop – med Karin og Malene

Vores erfaringer efter hundredvis af håndstrikkede strømper

Malene Horsfeldt og Karin Trolle deler deres allerbedste strømpestrikker-tips og fortæller, hvordan de har puttet alt deres kærlighed til strømpestrik ned i opskriften på “Strik i Danmarks hjerte”-strømpen – En strømpe de elsker at strikke, elsker at have på og elsker at se på.

Du får ideer til, hvordan du kan tilpasse din “Strik i Danmarks hjerte strømpe” til din fod – og du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål om strømpestrik.

Foregår i Blackboxen kl. 11.30-12.30.